Forside | Om os | Kontakt   

 Tilbage     
Viden om os selv

Når du lærer dig selv at kende, vil du blive overrasket. Hvis du dykker ned i dit hjertes dyb, vil du nå steder, som du ingen anelse havde om eksisterede. Profeten Mohammad (Guds fred være med Dem) berettede, at alle sjælene en dag var forsamlet, og blev spurgt af Allah: "Er jeg ikke jeres Herre?" De svarede alle sammen "Jo". Alle spædbørn, som fødes, eksisterer i en tilstand af underkastelse i forhold til deres Herre, Allah. Det er omgivelserne og den verden, de fødes ind i, der ændrer dem og gør dem til det, de er som voksne mennesker.

   Sufier der udfører Hadra
Sufiernes Hadra (dans) under
dhikr (Hadra = tilstedeværelse)
I jo højere grad man glemmer det åndelige i én selv, desto mere grov og ufin bliver man. Ved at dykke ned i dit hjerte finder du frem til de ting, som hele tiden har ligget gemt. Ved at gøre disse øvelser, husker vi Allah. Ved således at polere hjertet op, ser vi os selv, og vi når frem til vort virkelige selv. Gennem det at se to sider af os selv, og ved at se det onde, det dyriske og grove, bliver vi ydmyge over for Allah.

Ligeledes bliver det muligt for os at følge Allah, når vi ser den storslåede og meget specielle personlighed, som Han har lagt i os, og desuden ser lyset, de finere og åndelige tilbøjeligheder, som findes i os.

Modsætningerne findes overalt, og vi kan ikke undslippe dem. Vi vil altid befinde os i en af de to modsætninger. Modsat manden er kvinden. Modsat det gode er det onde. Modsat det åndelige er det materielle. Modsat det synlige er det usynlige. Hele den usynlige verden findes i os, og det eneste vi behøver, for at kunne se den, er at finde frem til nøglen.

Vi må kende til det usete og til døden, for vi er alle næsten døde allerede. Vi er måske døde i morgen. Vi må kende til den usynlige verden, for tiden løber hurtigt, og på dødstidspunktet vil vi vide det hele, men da vil det være for sent for os, hvis vi ønsker at gøre noget ved de ting, der angår vores sjælelige liv.

Ifølge sufierne er der to former for død. Først er det sansernes død, som alle mennesker når, så er der meningernes eller betydningernes død. Det er sufiens mål at dø en meningernes død, og denne død kan måske indtræde før den sanselige og fysiske død.

Det er vort mål at være levende og dog snart at dø. Allah er Den Levende. Ordet "Al Hai" betyder "Den Levende", og det er det ord, vi fremsiger. Jo oftere vi gentager Allah's navn, jo mere fylder Han os. I den yderste konsekvens kommer alting jo fra Allah, men det er i det indre spirituelle arbejde med os selv, at vi erfarer, at det er Ham, der giver os i overflod, og at vier totalt afhængige af Ham, fordi der intet kommer fra nogen anden kilde. Det gælder f.eks. i "Hadra". Vi husker Hami hadra'en, og bagefter, når sheikh'en taler til deltagerne, er det Allah, der lægger lige netop de ord i hans mund, som deltagerne behøver for at komme videre. Det er Allah, der husker os, og giver os næring til at fortsætte på vor indre rejse.

Udøvere på en hvilken som helst spirituel vej, bliver pålagt af følge visse former. Enhver åndelig leder er nødsaget til at lægge sine følgere i bånd, også selv om han så kun måtte have en enkelt discipel. Båndene strammer, men kun indtil den dag, hvor tiden er moden til at mesteren slipper båndene, uden at disciplen tager skade spirituelt. Det er den spirituelle mester alene, som kan afgøre det. Sufierne er ikke dem, som skærer bånd over. De løser knuderne op i stedet, både indvendigt og udvendigt. Imellem de to elementer, kroppen og ånden, dér findes Allahs lys. Vi taler om tre bestanddele indenfor sufismen. Mulk, Malakut og Jabarut. I Mulk er alting formet og solidt som jorden er det. Malakut er det usete, det ukendte. Jabarut er Allahs lys. Når vi ser skabningen formet, siger vi, at i kraft af Allahs vilje er Hans lys til stede iden verden, vi kalder Jabarut, derfra ind i den ukendte verden, Malakut, og derfra ind i Mulk - verdenen, hvori vi er. Det er på denne sammen måde, vi som mennesker er rejst fra de to andre verdener til denne formede jordbundne verden.

Kilde: Sufiens vej, af Abd as-Samad Zamzami
Alif Bogforlag Kbh. 1989.