Forside | Om os | Kontakt   

 Tilbage     
I kærlighedens flammer
Af: Mustaq Ahmed Noorani, oversat af Amir Hussain


Vi lever i en tid, der er præget af materialisme. Denne tids mennesker værdsætter i højestegrad logik og beviser for forskellige teoriers påstande som hændelser og historie. Det er i dette lys, at man i dag har valgt at erklære religion for en persons privat sag, der ikke bør blandes i samfundsdebatten. Trods alt viser spiritualisme sin sandhed frem som et mirakel for hele verden.

Tit kan man læse i aviser, at der er fundet æbler og frugter, hvorpå Guds´s navn naturligt har præget deres udseende, eller opdaget dyr, hvor Guds og Profeten Mohammeds (, Guds fred være over Dem) navn har vist sig synligt på deres legemer. For mange mennesker har disse slags antagelser givet dem styrke og deres sjæl lys.

  

Mohammad
Binah Dodani
Hvad der i disse dage virkelig har vakt opmærksomhed, er en fattig mands kærligheds historie.

Hændelsen er blevet berettet af flere øjenvidner og imamer, da Mustaq Ahmed fra Idara Minhaj-ul-Quran, Pakistan, tog ud for at interviewe dem. Selv den fattige hovedperson, hvis historie lige vil blive fortalt, blev også interviewet af Mustaq Ahmed:

Mohammed Binah Dodani er en ca. 22-23 årig fattig ung mand, der knokler på livet løs for at kunne forsørge sig selv. Distriktet Lar-ragana (Sindh), Tehsil wara i nærheden af Zafar Abard (Pakistan), bor Mohammed Maluuk, der er fader til Mohammed Binah Dodani.

Mohammed Binah er Dodani af slægt, hvad der angår spiritualitet, er han elev af Sindhs kendte helgen, Qanbar's søn Hazrat Sayad Ghulam Hussain Bukhari og en "Fakir" af Hussain Abard Qanbar Sharif.

Mohammed Binah har overrasket hele verden og er i dag også som så mange andre blevet til et eksempel på, hvad et menneske kan overkomme, ved at have kærlighed til Profeten () og troen til, at han er til stede for at hjælpe sin "Ummah" (Menneskeheden).

Mohammed Binah springer i ilden med viden om, at den ikke kan gøre fortræd, og har dermed også bekræftet Alama Mohammed Iqbals (kendt sufi poet) vers; "uden tøven sprang kærligheden i Ildens gab"

Historien beretter om, at Mohammed Binah og hans fattige arbejdskollega, Haroon, var bosat i den samme landsby. Mohammed Binah arbejdede som traktorfører medens Haroon arbejdede et andet sted.

Den 11. eller den12. februar tager de begge ud i en skov for at læsse deres trailer med jord. Undervejs kommer de begge i en diskussion om emnet "kærlighed til Profeten ()".

Rent udseendes-mæssigt har de begge fuld skæg. Hvad der angår fattigdom, så står de i samme klasse. Begge personers ansigts træk viser tydelige tegn på "Mehrab" mærket i panden, som mange mennesker får, gennem flere års udførelse af bønner.

  

Masjid-ul-Harram også kaldt for Masjid-e-Nabwi
Sharif. På billedet ses den grønne kuppel til
Profeten Mohammeds () grav i byen Madina.
Diskussionen gik ud på, hvorvidt Profeten Mohammed () stadigvæk er tilstede i dag. Mohammed Binah påstod uden tvivl, at alverdens Profet () den dag i dag rent fysisk også er i live, og ser på sit folks gerninger. Når en troende kalder, så hører Profeten () med sine ører individets kald i Medina .

Ifølge Haroon var profeten Mohammed () død og heller ikke istand til at høre nogen persons kald.

Begge personer var desperate og alvorlige i deres sag. I en høj grad af desperation og nysgerrighed indgik begge parter en aftale om, at sagen skulle stilles for Guds ret. Begge besluttede sig for at tænde et bål og den person der ville have ret i sin tro ville komme godt ud af bålet, derimod ville den urette i sin tro, blive straffet af Gud.

Derefter gik begge personer i gang med at indsamle gammelt pap, græs og alle slags kviste, så de kunne tænde et bål. Midt i det hele dukkede folk op, der var i færd med at arbejde i markerne for at se hvad der egentlig foregik. Da sagen blev offentliggjort foran menneskeskaren, var der mange der anså det for det rene vanvid. Trods alt var tiden midt i skoven kommet for Mohammed Binah og Harron, hvor opgøret imellem kærlighed og "logik" skulle gøres op.
Bålet blev blusset så højt op, så man skulle tro, at den rørte himlen. Begge personer nærmede sig bålet.

Ifølge øjenvidner; lige da ilden blussede op, løb Mohammed Binah direkte ind i ildens gab. I mellemtiden lå Haroon knælende i bøn og prisede Gud. Da Mohammed Binah var ind i flammerne, lå Haroon stadigvæk "udendørs" knælende. Der var flammer til alle sider. Det utrolige ved synet var, at der ikke skete noget ved traktor fører Mohammed Binah. Det så ud, som om han blev kysset at ilden, hans gamle diesel olierede tøj blev pludselig helt rene. Midt i det hele begyndte han at råbe: "Assaladu Wassalamu Aleka Ya Rassul Allah" (Guds fred og velsignelser være over Dem, Oh kære Profet ) og stod tilfreds ret midt i ildens flammer.

Haroon der indgik væddemålet, lå stadigvæk i knælende stilling, da Mohammed Binah ifølge øjenvidner pludselig kom gående ud af ilden og tog fat i Haroon's arm og nåede tilbage ind i ilden til sin elskede. Ifølge udtalelser, skete der Haroon ikke noget lige så længe hans hånd lå i Mohammed Binah's hånd. Øjeblikkelig da personerne gav hinanden slip, begyndte Haroon alvorligt at forbrænde, hans skæg blev fuldstændigt forbrændt og alt tøj som kroppen, blev til ildens føde. Det lykkedes ham at undslippe døden ved et spring ud af ilden. Mohammed Binah stod stadig i ildens flammer og nød tilværelsen, for ilden kunne ikke gøre ham noget fortræd.

Lige efter, at Haroon blev sendt til behandling, kom Mohammed Binah ud af ilden sigende "Assaladu Wassalamu Aleka Ya Rassul Allah" (Guds fred og velsignelser være over Dem, Oh kære Profet )". Hans tøj var blevet helt hvide af renhed.

Da Idara Minhaj ul Quran´s reporter senere kom i kontakt med Mohammed Binah, fortalte Mohammed Binah, hvad han følte under hele hændelsen.

"I ilden følte jeg lyst og begær, der var køligt".

Da han blev spurgt hvor han fik tålmodigheden fra i at springe, svarede han:

"Jeg begyndte at læse hyldester til Profeten (), pludseligt følte jeg, at min åndelig mester befalede mig til at komme "kom min søn, der sker dig ikke noget". Midt i det hele besluttede jeg mig for at springe for at møde min mester Sayad Ghulam Hussain og sandelig kunne jeg se udsigterne til Profeten´s () grav i Madina (Saudi Arabien). Jeg havde ikke lyst til at komme ud igen, for det jeg oplevede i ilden er mit livs eneste ene…"

I virkeligheden er kærligheden til Profeten () alt i livet, for uden kærligheden til Proften(), kan Guds kærlighed ikke opnås.

"Et står klart, lige meget hvilken form for kærlighed vi taler om, er et forhold uden kærlighed ikke noget rigtigt forhold, da det kan gå i stykker når som helst."



Kilde: Månedlig Magazin, Minhaj-ul-Quran, Udgave: Juli 1998