Forside | Om os | Kontakt   

 Tilbage     
Ivan Aguéli - kunstner og sufi

"Min konst skall en dag förklare mit livs excentriteter." Således formulerede den svenske kunstner og sufi Ivan Aguéli (1868 - 1917) sin kunst.

Som sufi'en Abdul-Hadi (bliver initieret eller indviet i 1902 i Cairo) forklarer han sin livsholdning. Han føler sig som i et fælles rum - en sjælstilstand - med Ibn al-Arabi (1164 - 1240).


Fritz Lindström:
"Ivan Aguéli, 1869 – 1917".

Ibn al-Arabi lærer, at enhver skabning har et urørligt element i sig, som ikke kan gives til andre. Dette er den særlige hemmelighed mellem den enkelte og Skaberen. En levende urørlighed hvis tidsdimension også er urørlig - er én og altidig.

Dette førte Abdul-Hadi (Aguéli) til forståelsen af tiden og rummets forening. Som kunstner blev han grebet af disse tanker. Alle tings flygtighed og farvernes nuancerede spil er kun tilsyneladende. Man kan tale om Enhedens mangfoldighed og mangfoldighedens Enhed. Verden bliver ikke adskilt men komplementær. Grænserne ophører med at eksistere, og den hadith vedrørende Profeten (Guds fred være med Dem) og den guddommelige nærhed bliver virkelighed. Herom siges: "Han som tilbeder Mig, er Jeg stadig nær, idet Jeg elsker ham, er Jeg hørelsen, gennem hvilket han hører, synet gennem hvilket han ser, hånden han griber med og foden, som han træder med."

Det er let at forstå, at Aguéli blev optaget af Ibn al-Arabi, idet han hos ham møder skabelsen i hvert nu. Hvert øjeblik trancenderes til sit Ophav, og her ændrer tiden sig. Ydmyghed, uselviskhed og diskretion var de egenskaber, som Aguéli kunne smykke sig med. Som mange andre su'fier ville han vække mindst mulig opsigt. Han bestræbte sig således på ikke at komme i den samme moske for ofte. Dette understreges af ordene: "I denne verden skal man være som en fremmed eller en forbipasserende."


Ivan Aguéli på
besøg i Carl Eldhs
atelier. Paris, 1890

Aguéli eller Abdul-Hadi forstås måske bedst i lyset af Ibn al-Arabis kærlighedsdigt:

Mit hjerte har fået mange formers muligheder:
Det er en eng for gazeller og et kloster for kristne munke,
et tempel for billeder og pilgrimmens Kaba
og Lovens tavler og Koranens bog.
Jeg følger kærlighedens religion;
hvilken vej kærlighedens kameler end må tage,
dér er min religion og tro.

For alle der søger Gud er der måske en sandhed i følgende:
Vort bryst er en Kaba, og hjertet er den sten -
som støtter troens bygning bag bindevævets ben.
Men hjertet er dog delt, skønt samlet med et bånd -
så og blev kaba-stenen fæstnet af Profetens (Guds fred være med Dem) hånd
Det gamle hus blev renset, falske guder blev bragt ud -
og huset blev beboet af den Éne sande Gud.
Så rens også du din Kaba og gå på pilgrimsfærd -






Om Ivan Aguéli
Ivan Aguéli, kunstner, religionsfilosof, orientalist og malergeni, født den 24 maj 1869 i Sala (Sverige), dør i 1917 i Barcelona.

Han regnes for at være forgrundstalerne i svensk kunsthistorie. Han er både i sin kunst og i sit liv en "mystiker" og en søger. Han gør sine første kunstneriske forsøg i Gotland. Ved 21 års alderen gør han sin første studierejse til Paris hvor han kommer til at lære den nye kunst at kende. Han ændre sit navn fra John Gustaf Agelii til Ivan Aguéli.


I 1969 blev der trykt 2 millioner eksemplar af "souvenir frimærker"
i forbindelse med 100-års jubilæum for Ivan Aguélihans fødsel.


Senere i en periode giver han op med at male i 10 år og hengiver sig til at studere Koranen, orientalske sprog og starter med at skrive kunstkritiske artikler. Under den tid konvertere han til religionen Islam og får navnet Abdul Hadi al-Maghrabi. Han kommer til at tale i alt 16 sprog.

I årene fra 1911-1917 maler han meget. Han bruger det meste af sin tid i udlandet, i lande som Frankrig, Ægypten og Spanien.

I en alder af 48 dør han i en ulykke ved en jernbaneovergang.



Af Kamal Ahmad - Artklen har tidligere været offentliggjort i SAMEKSISTENS nr. 4/1999 - fortsættelse følger.