Forside | Om os | Kontakt   

 Tilbage     
Breve fra en Sufimester 3

Breve fra en sufi mester, er en samling af den store sheikh fra Marokko's breve til sine følgere. Brevene er en opskrift på hvordan man træder ud af sit "selv" og bliver et direkte vidne til den guddommelige virkelighed.

Dette lille skrift er resultatet af mesterens egne erfaringer, og altså ingen filosofisk eller intellektuel udredning. Uden at bruge betegnelsen "sufi" fortæller sheikh ad-Daraqawi om essensen i sufismen, i islam, ja i al religion og personlig søgen.

En Faqirs søgen efter livets mening

Hvis folk kender livets dybere meningn,
vil de indeni sig selv finde oceaner uden kyster.


Hvad angår den faqir der ikke lærer noget fra sin sheikh, er årsagen den, at han endnu ikke har forladt den sanselige verden, for at rejse til den dybere meningers verden. Havde han været i meningernes verden, ville han have lært, men ingen der ikke eksister, kan lære noget. Det er den, der er skabt i meningernes verden som lærer, ikke når man er uden eksistens? Folk har sagt: "Når det er skabt, først da giver vi det et navn!"

Faqir, hvem som helst du måtte ønske at belære, vær jordmoder ved hans fødsel i de dybere meningers verden, indtil meningerne kommer til ham, undervis ham da, og han vil undervise dig. Jeg søgte meget ivrigt blandt mine brødre, faqirerne, men fandt ingen, som havde forladt den sanselige verden og fundet den åndelige, bortset fra en sjælden undtagelse. For den sjældne undtagelse er der ingen regler. Ved Allah, deres tilstand bekymrede mig dybt. Derefter prøvede jeg at finde det, som hindrede livets mening i at komme til dem til trods for, at de havde givet afkald på tøj og penge, deres kære og deres venner. Jeg fandt ud af, at det var deres kærlighed til denne verden og deres stolen på den, som var årsagen, måtte Allah være god mod dem. Efter at de havde givet afkald på alt, overdrev de i at tigge. Havde det ikke været for deres kærlighed til denne verden, og deres afhængighed af den, ville de ikke have overdrevet. Den sanddru kan måske overdrive, selv om han ikke har behov for det, men den person der virkelig har givet afkald på denne verden, har ikke behov for at overdrive, hvis kærlighed til denne verden virkelig har forladt hans hjerte.

Faqir, husk dette! Du kan fortælle alle og enhver du vil, fra mig, at hvis I ønsker, at livets mening skal komme til Jer, på samme måde som den er kommet til andre oprigtige og sanddru folk, og endnu flere end disse, så skal i skubbe denne verden til side sammen med al jeres appetit efter den. Da vil meningerne komme med deres umådelige styrke og slagkraftige hære. Meningerne vil selv bringe Jer til dem - til trods for jeres selv. Der er ingen tvivl om, at Allah har gjort Jer, og alle andre til en del af livets mening, lige som Han gav havet sine bølger. Hvis folk er bevidste om dette, er der intet der kan aflede opmærksomheden fra meningerne. Hvis folk kender livets dybere meningn, vil de indeni sig selv finde oceaner uden kyster. Allah er autoriteten for hvad vi siger.

Kilde: Breve fra en sufi mester Sheikh Mohammad al-Arabi ad Daraqawi, Oversat af Omar Louborg, Alif Bogforlag Kbh. 1990.