Forside | Om os | Kontakt   

 Tilbage     
Bayazid Bostamis fortællinger Oprettet: 6. januar 2006

Bayazid og den selviske mand


En dag beklagede en mand sig til Bayazid, 800-tallets store mystiker, og sagde at han havde fastet og bedt og så videre i tredive år og dog ikke fundet den fryd som Bayazid beskrev. Bayazid svarede at om han så fortsatte i tre hundrede år, ville han alligevel ikke finde den.



 

Bayazid Bostami døde i år 874. Det siges, at han ligger begravet to steder. Den ene grav ligger i Damaskus og den anden i Bostam, Iran. Hemmeligheden af Den Gyldne Kæde blev givet videre fra Bayazid Bostami til Abul Hassan al-Kharqani.

Da Bayazid Bostami døde, var han over 70 år gammel. Inden hand døde, var der nogen der spurgte ham, hvor gammel han var. Dertil svarede han,

"Jeg er fire år gammel. I 70 år har jeg levet i "slør". For kun fire år siden, kom jeg af med mine slør"

Den 39. Sheikh af den Gyldne Kæde, Sultan al-Awliya Sheikh `Abdullah Daghestani, referrere til denne fortælling ved at fortælle om hans møde med Khidr, som fortalte, medens han pegede mod en række vigtige islamiske lærdes grave i en muslimsk kirkegård:

"Denne person er tre år gammel; ham der er et år, syv; ham her er tolv."

Klik på billederne for større udgave

»Hvordan kan det være?« spurgte den forklarelses-søgende.

»Fordi din forfængelighed spærrer vejen for dig.«

»Med hvilket middel kan det afhjælpes? «

»Du kan ikke tage midlet.«

»Sig mig det alligevel.«

Bayazid sagde: »Du skal gå til barberen og få dit agtværdige skæg raget af. Affør dig derefter alt dit tøj og tag et lændeklæde på. Fyld en mulepose med valnødder og hæng den om halsen. Gå så på markedet og råb: »Enhver dreng der vil slå mig i nakken får en valnød.« Gå så videre til dommerforsamlingen så dommerne kan se dig.«

»Jamen det kan jeg ikke. Fortæl mig noget andet der kan have samme virkning.«

»Dette er det første og eneste mulige træk,« sagde Bayazid, »men jeg sagde jo at du ikke ville kunne gøre det; hvoraf følger at du ikke kan kureres.«



Manden som var bevidst om døden


Der var engang en dervish der begav sig ud på en sørejse. Da de andre passagerer gik ombord i skibet en efter en, så de ham og bad ham - som skik er - om et godt råd. Dervishen kunne ikke gøre andet end at sige det samme til dem alle sammen: tilsyneladende gentog han bare en af de formler som enhver dervish fra tid til anden gør til genstand for sin opmærksomhed.

Formlen lød: »Forsøg at være bevidst om døden indtil du ved hvad døden er«. De fleste af de rejsende syntes ikke det var nogen særlig tiltalende formaning.

Inden længe rejste der sig en frygtelig storm. Såvel besætning som passagerer faldt på knæ og bønfaldt Gud om at redde skibet. De skiftevis skreg af rædsel, opgav sig selv som fortabte, og håbede vildt på undsætning. Alt imedens sad dervishen rolig og tankefuld uden overhovedet at reagere på de scener og den tumult der omgav ham.

Langt om længe holdt skibet op med at rulle, hav og himmel faldt til ro, og passagererne blev klar over hvor uforstyrret dervishen havde været under hele optrinnet.

En af dem spurgte ham: »Indså du da ikke at der under denne frygtelige storm ikke var andet end en planke mellem os alle og døden? «

»Jovist,« svarede dervishen. »At det altid er sådan til søs, det vidste jeg. Jeg indså imidlertid også at jeg i land ofte havde tænkt at der til hverdag er endnu mindre mellem os og døden,«

Denne historie er af Bayazid fra Bistam, et sted syd for det Kaspiske Hav. Han var en af de største af de gamle sufier og døde i anden halvdel af 800tallet.

Han var barnebarn af en Zarathustra-tilhænger og fik sin esoteriske uddannelse i Indien. Fordi hans mester, Abu-Ali fra Sind, ikke kendte Islams ydre ritualer perfekt, har nogle forskere antaget at Abu-Ali var hindu og at Bayazid i virkeligheden studerede indiske mystiske metoder. Ingen ansvarlig autoritet blandt sufierne deler dog dette synspunkt. Til Bayazids tilhængere hører Bistamia-ordenen.

Kilde: Skrevet af Idries Shah, Sufi Historier - flere historier på: ordmagi.dk