Forside | Om os | Kontakt   

 Tilbage     
Korte sufihistorier og eventyr af Fa´rid ud-Din Attar


  
Eksempel på et af de
utallige oversættelser
af Fa´rid´s værker
Sheikhen og hans tilhænger

En ung discipel havde sammensparet en del guldstykker, uden at hans sheikh (åndelig mester) vidste det, (troede han). Sheikhen sagde ingenting, og en dag tog de ud på rejse sammen. Omsider kom de til indgangen til en mørk dal, hvor der var to veje.

Disciplen begyndte at blive bange, for guld fordærver sin ejer. Skælvende spurgte han sheikhen: "Hvilken vej skal vi gå?"

Sheikhen svarede: "Skil dig af med det, som gør dig angst, så vil begge veje være gode. Djævelen frygter den, som er ligeglad med penge og flygter straks fra ham. - For bare et guldkorn ville du slå knuder på dig selv. Men på religionens vej er guld som et halt muldyr; det har ingen værdi - kun vægt. Når velstand pludselig kommer til en mand, vil den først forvirre ham og siden beherske ham. Den, som er opfyldt af kærlighed til gods og guld, er som bundet på hænder og fødder og kastet i et brøndfængsel. Undgå den dybde brønd, hvis du kan! - Hvis ikke, så hold vejret, for duften er helt usædvanlig!"


En historie om Bayazid Bistami

En nat da sheikh Bayazid gik uden for byen, mærkede han, at en dyb stilhed hvilede over sletten. Månen oplyste verden og gjorde natten så lys som dagen. Stjernernes samledes i klynger alt efter sympati, og hver konstellation havde sin specielle virkning.

Sheiken gik videre uden at se noget røre sig eller møde en eneste sjæl. Hans hjerte fyldtes af uro og han sagde: "Herre!" en dyb bedrøvelse går igennem mig. Hvorfor er der ingen, der tilbeder Kongen ved et så ophøjet hof?"
"Vær ikke forundret!"
svarede en indre stemme. "Kongen lukker ikke alle og enhver ind til sit hof. Hans værdighed tillader ikke, at der kommer "vagabonder" til Hans dør. Når Vor stråleglans udgår fra helligdommen, træffer dens stråler ikke de søvnige og passive. Kun én af tusinde kræver adgang som du, og dog må du vente tålmodigt."


En fortælling om Shabli

En dag kom en mand grædende hen til Shabli. Sufien spurgte ham; hvorfor han græd. "Oh shiekh!" sagde mande. "Jeg havde en prægtig ven, som gjorde min sjæl så frisk og grøn som forårets grene. I går døde han, og jeg dør også af sorg."

Shabli sagde: "Hvorfor sørger du? I lang tid har du haft glæde af hans venskab. Vælg nu en anden ven! En, som ikke kan dø, så du ikke skaffer dig en ny grund til at sørge. At knytte sig til en dødelig vil altid bringe sorg."


Kilde: Fuglenes forsamling, Oversat af Jens Due Vroldby
Alif Bogforlag Kbh. 1984.