Forside | Om os | Kontakt   

 Tilbage     
Abdul Qadir al-Djilani (RA)
Af Amir Hussain

Abdul Qadir al-Djilani levede mellem 470-561 efter islamisk tidsberegning. I en ung alder blev han sendt til Bagdad af sine forældre helt over fra nær det Kaspiske hav, Djilan, hvor han stammede fra.

Han blev sendt for lærdom af den åndelige viden. I Bagdad mødte han Abu al Khair Muhammad bin Muslim al Dabbes, som siges at være hans sufi-mester.

I kun atten års alderen, startede han i Bagdad sin søgen efter viden på det ydre plan. Der bliver sagt, at han i 24 år levede alene i skove, hvor han brugte al sin tid på bøn (ibadat), meditation og i at bede for velsignelse af Umma (menneskeheden).

Abdul Qadir al-Djilani siges at skulle nedstamme fra profetens (Fred være med Dem) familie, som en efterkommer af Imam Hassan, søn af Ali ibn Abu Talib. Han var en stor helgen og lærd personlighed, der satte sit umiskendelige præg på den åndelige udvikling i hele den Islamiske verden som reformator og åndelig leder, hvis hensigt var at vække profeten Mohammeds (Fred være med Dem) Sunna (levemåde) til live igen blandt befolkningen.

Mohie ed-Din Ibn al-Arabi (en anden sufi mester/ helgen) har beskrevet ham således:" Abdul Qadir al Djilani er en mand af retfærdighed. Han er vor tids *Qutb* (åndelig overhoved for alle helgenerne) og herskeren på den åndelige vej, han er sufi-folkenes autoritative dommer!"

Mange sufier vidste før lederens (Hazrat Abdul Qadir al-Djilani) egentlige fødsel, at han ville komme. Et eksempel er Djunaid. En gang da Djunaid sad dyb koncentreret og mediterede, hørte hans følgere ham pludselig sige. "Hans fod er på min hals, hans fod er på min hals" følgerne forstod ikke meningen af sætningen, men da Djunaid på et senere tidspunkt blev færdig med at meditere, spurgte følgerne om meningen til hans pludselige udsagn. Djunaid svarede, jeg fik et syn af en stor helgen som ville komme idet femte århundrede (islamisk tidsregning).

Abdul Qadir begyndte med en lille gruppe tilhørere, men langsomt blev antallet større og større. På et tidspunkt kunne han ikke længere sidde og undervise ved byporten, og måtte grundet pladsmangel rykke udenfor porten. Gruppen voksede endnu mere og blandt sheikens tilhørere var der adskillige helgener som ved hjælp af hans undervisning var kommet langt ud på den åndelige rejse.

Billede af Kuppel til Hazrat Sheikh
Abdul Qadir Jilani´s grav i Bagdad, Irak
Sheikh Abdul Qadir siger: "Guds vej er hverken i himlen eller på jorden, men den er i individets hjerte. Lige så længe der er urenheder i selvet, lige så længe vil der være urenheder i hjertet. Intet lys vil komme til hjertet, før selvet sidder som vagthund foran *Guds vilje*. På samme måde som den hund, der sad vagt i Koranens fortælling om de syv unge mænd, der søgte tilflugt i en bjerghule på grund af deres (kristen) tro. Først når hjertet er fuldstændig rent, kan der blive tilladelse til at træde ind i Guds palads."

Sheikens undervisning gav en kraftfuld og chokerende effekt på hans tilhørere der var kommet fra utallige byer og lande for at lytte til hans taler.

I dag kan vi også skaffe den samme viden om den åndelige vej og dens faciliteter, hvad sheiken prædikede om. Abdul Qadir har før sin død skrevet en masse bøger, som indeholder de ting, der kan føre os til Gud og gøre vores hjerter rene. De manuskripter, vi kender bedst på engelsk, er "Futur al Ghaib" og Fath al Rabbani". Begge disse er taler, der skal tjene til at kalde folk til de åndelige realiteters vej.

Sheikh Abdul Qadir Al-Djilani opfattede sig selv trods alle sine mirakler, som en slave af profeten Mohammed (Fred være over Dem). Han kom for at genopvække det spirituelle islæt i samfundet på et tidspunkt og et sted, hvor det var mest i fare for at blive udslettet.

"Oh, I der er berusede af verdens vin, dens vellyst og tidsfordriv, snart vil I vågne op ædru, og finde jer selv nedsænkede i jeres grave."

Dele af citater i artiklen stammer fra bogen Sufierne skrevet af Omar Louborg, Alif Bogforlag Kbh. 1990.